Der er ikke noget mere lækkert end friske danske bær. Og hvis man hurtigt kan lave en god dessert også, hvad er der så at sige til det andet end mums?? 
Vi har jordbær, hindbær og blåbær i haven og dem bruger gerne vi til denne dessert.

Til 2 personer skal du bruge:
1 håndfuld vaskede friske bær. De større bær skæres over.
1 håndfuld knuste makroner
1/4 l piskefløde der er pisket til skum.

Vend de knuste makroner i fløden. Kom bær i og vend det hele forsigtigt sammen.
Anret desserten i høje glas og pynt med citronmelisse.

Man kan også lave samme dessert bare kun med bær og Karolines vaniljecreme således:
1. Sæt vanilje cremen og en glasskål på køl dagen i forvejen.
2. Hæld cremen i glasskålen og pisk på livet løs indtil cremen bliver luftig ( det kan godt tage sin tid)
3. Kom bær i et glas og hæld cremen over.
Server med et glas iskoldt Asti :-)

 

 
Picture
En af mine børns favorit snaks her i sommers var kartoffelspiraler.
Der var et hav af krydderier man kunne vælge i mellem, og man spiste dem varme og sprøde direkte fra den varme olie.

Boderne som solgte disse havde en professionel maskine som kørte rundt om kartoflen og skivede den som en spiral. Da vi kom hjem havde mine unger da ikke glemt alt om spiralerne- så jeg måtte improvisere.

Min veninde fik derfor købt os et par spiraler (Tupperware) og så gik vi ellers i gang med at prøve selv.
De smagte lige så godt som dem vi købte - om end det var lidt mere besværligt at dreje dem rundt.

Spiralen ser således ud:


Fremgangsmåden er ganske simpel. Man vasker en stor kartoffel godt, kører spiralen igennem, sætter et grillspyd i ( som har ligget i koldt vand i 15 min) og steger derefter kartoflen i en friture til den er gylden.
Til sidst krydrer man det med krydderi man kan lide, og bum så har man en kartoffelspiral. Ungerne syntes det var en sjov og anderledes måde at spise en kartoffelchips på.
 
Picture
Jeg har i familien nogle "mænder" som er utrolig glade for smørrebrød. I år ville jeg overraske min mand med pålægskage til hans fødselsdag- og egentlig havde jeg bestemt at jeg ville bestille udefra.
Jeg fandt en i bilka- men der var jeg alt for sent ude, jeg skulle bestille 7-8 dage i forvejen!!!!!!????
Så hvad gør man når man har 110 andre ting at gøre dagene op til fødselsdagen? Man finder nødløsninger!

Jeg fik min bager til at bage en bund :-) kom hjem med den og gik i gang med at pynte. Og det færdige resultat smagte bare pragfuldt!

Hvis du går i gang med at lave pålægskagen selv så gør dig selv nogle overvejelser om hvad du og dine gæster kan lide af pålæg.
Hvor meget pålæg du selv vil lave, og til sidst tænk på hvordan de skal placeres på bunden, så du f.eks. ikke har to madder med agurk eller rødkål lige efter hinanden.
Du skal beregne rigtig meget pålæg til sådan en fætter. Ca. 4 skiver pr stk.

Den her var ikke spor billigere at lave selv, men følelsen af at jeg selv har lavet (næsten) det hele er bare fantastisk. Det er fedt når gæsterne værdsætter dit arbejde, og kommer med rosende ord som wouwwww den er flot, eller ej den hjemmelavede rullepølse smager bare fantastisk.

 
Jeg har forsøgt mig med rygeost en del gange før - men opskrifterne har været for avancerede til mig- tror jeg- da det aldrig er lykkedes mig at lave en rygeost som smagte godt indtil...................
Vi holdt ferie og min far lavede den perfekte rygeost!!!
Så tænkte jeg, at det kan ikke passe han kan, når jeg ikke kan!!!!!!

Men alt kan lade sig gøre - det er bare ikke altid at opskrifterne er gode.
Nogle gange kan det blive så avanceret at man står af længe før man er begyndt!
Jeg har  f.eks prøvet at koge kærnemælken til en bestemt temperatur, røget osten på grillen med røgsmuld og meget mere. Det er bare ikke lykkedes mig at lave en god rygeost på disse måder.

Inden du går i gang med at lave en lækker rygeost skal du bruge tre vigtige ingredienser.
1. Tid og tålmodighed det tager 1½ døgn.
2. Osteløbe. Det koster 50 kr, kan købes på nettet og er super drøjt i brug.

Opskriften på en god og supernem rygeost kommer her:

3 l mælk
3 dl kærnemælk
8 dråber osteløbe
1½ spsk groft salt


1 grillstarter 
1 stor håndfuld havrehalm og
1 håndfuld brændenælder
1 stofble/viskestykke

Dag 1:
Hæld alle ingredienser sammen i en plastik skål/spand, rør rundt, sæt låg på og lad det stå i 24 timer ved stuetemperatur.

Dag 2:
I en stor skål, sættes der en sigte i sigten kommes der en stofble og ostemassen hældes i. Osten står og drypper af i 3 timer, vendes og drypper videre i 3 timer igen. Dette gøres stadig ved stuetemperatur. Derefter røges den.

Røgning foregår sådan her:




I bunden af en grillstarter kommes der havrehalm og oven på halmen brændenælder.
Osten lægges på en rist, eller noget med huller i og der tændes for halmen.
Løft ikke i osten mens der ryges- da ilt vil udvikle flammer og osten skal jo ikke brændes men røges. Ryg den i 1-3 min.
Og så den færdige ost herunder:
Der bruges havrehalm til røgning, for at få den flotte gyldenbrune farve på osten. 
Efter røgningen kan osten drysses med spidskommen, hvis du synes om det. Er holdbar ca. 2 - 3 uger i køleskab, ved max. 5 grader.

Brændenælder bruges til at give smag - det syntes jeg ikke jeg kan smage, men for mig virker det med nælderne da røgudviklingen bliver kraftig og der ikke kommer flammer, så jeg kan kun anbefale at lægge en håndfuld brændenælder på halmen.

Noget af osten kan man lave rygeostsalat af.

 
Er du en af dem som kan spise and hele året, og ikke kun til mortensaften & jul så er den her opskrift én du absolut må prøve!!
Appelsinjuice (syre + enzymer) gør at kødet bliver mørt og får en lidt karamelliseret sødlig overflade under stegningen da juice indeholder sukker.
Spørger du mig så syntes jeg ikke at alle slags marinader passer til alle slags kød! Og jeg syntes bestemt heller ikke at alle syrer og enzymer virker ens på samme stykke kød.

Her en lille liste over hvad man kan marinere i:

Æblejuice
Appelsinjuice
Tomat 
Rødvin
Limesaft
Kærnemælk
Passionsfrugt
Kiwi
Soya & ingefær
 
Nu til opskriften:

2 andebryster
½ l appelsinjuice
friskkværnet salt og peber

Rids skindsiden på andebrysterne.
Hæld juice i et firkantet fad, og læg kødet med skindsiden op.
Gnid godt med salt og peber på skindet.
Lad det stå og trække i 2-3 timer på køl.
Varm panden godt op og læg kødet på med skindsiden ned!(dette af flere grunde. For at få en sprød overflade, samt at skindet indeholder fedt så sparer du på andet fedtstof)
Steg skindsiden indtil det får en flot gylden farve.
Vend kødet og brun det let, hæld derefter appelsinsaften fra marineringen på panden så det dækker 2/3 del af kødet og steg ved svag varme indtil al saften begynder at fordampe.
Jo mere af væden der fordamper, jo mere begynder det at karamellisere. Det er under denne proces at du skal være vågen, da ved for stærk varme brankes kødet og får en grim eftersmag!!
Når juicen begynder at blive til en dejlig tyk masse på panden vender jeg kødet af og til så skinsiden også får denne lækre appelsinsmag.
Det er min erfaring at når alt saften er "næsten" væk på panden er andebrysterne ved at være klar. Disse tages nu af varmen og trækker i 5 min inden de skæres ud.
Kødet her skal være let rosa, ikke rødt, ej hellere gennemstegt.
Smager fantastisk som frokostret med salat, eller som pålæg på nybagt rugbrød, eller som selvstændig ret med fx rødkålssalat & granatæble.
 
Så blev det weekend- og til weekenden hører der sig et lækkert morgenmåltid!
Datteren hentede rundstykker, og brunsviger og der blev lavet skyr med jordbærsauce.
Skyr køber jeg i en spand i rema1000.

5oo g friske eller frosne jordbær
Vand så det lige dækker bærrene
100 g sukker afhængigt af bærrenes surhed
1 spsk. kartoffelmel
2 dl vand

Skær bærrene i skiver hvis de er friske og hæld sukker over, eller kom dem i en gryde, hæld sukker over og lad det stå i et par timer og derefter skær i skiver.
Hæld vand ved så det lige dækker
Bring det stille og roligt i kog lige akkurat så sukkeret er smeltet. Det må IKKE koge, for så bliver bærrene store og mister farven.
Jævn med kartoffelmelet- og tag det af varmen.

NB!! Målene på kartoffelmelsjævningen er vejledende da der er meget forskel på hvor meget saft bærrene indeholder, og om de er frisk eller frosne. Så vær forsigtig!!!!

Man kan også undlade helt ovenstående proces og gøre følgende:

500 g jordbær
150 g sukker

Kom bær i en glasskål
Hæld sukker over
Lad det stå og trække i 2-3 timer, så væsken bliver til sirup.
Vend det med en dejskraver i ny og næ, dog forsigtigt så bærrene ikke går i stykker, men så sukkeret bliver oplyst.
Klar til servering.

Denne sauce er dog ikke holdbar som den anden, og der bliver ikke så meget af den, til gengæld smager den mere autentisk.



 
Picture
  • Osso Buco er en italiensk efterårs simreret. Jo længere tid den får lov til at hygge sig i gryden jo bedre.
  • Derfor egner denne ret sig til weekend/gæstemad da det tager tid at lave men der er et et væld af tilbehør til.

    God nok er vi i maj måned men jeg syntes at vejret i denne uge ligner meget efterårsvejr. Det regner, det er gråt og det blæser!! Derfor kan vi ligeså godt få noget mad som passer, ikke til årstiden, men stemningen :-)



  • 9 pæne skiver kalveskank  2-3 cm i tykkelsen
    2 store løg
    4-5 fed hvidløg
  • 4 laurbærblade
    2 dåser flåede tomater
    ca. 100 gr. koncentreret tomatpure
    ca. 7-8 dl oksebouillon
    olie
  • 150 gr champignoner i tykke skiver
  • 4-5 spsk. mel
  • salt og peber
  • Vend stykkerne af kalveskank i mel blandet med salt og rigeligt peber og brun
    dem i gryden i en pæn slat olie.
  • Et lille fif: Jeg klipper mine skiver et par steder i kanten, så undgår jeg,
    at de ”krøller op” ved mødet med den varme olie.

    Løg samt hvidløg hakkes fint og kommes i gryden sammen med de skivede champignoner og laurbærbladene. Så kommes flåede tomater og tomatpuré ved. Hæld bouillon på til kødet lige bliver dækket, kom låg på og skru helt ned for blusset.  Retten skal simre i mindst 2 ½ time eller til kødet er smeltende mørt. Det kan godt være nødvendigt at røre et par gange undervejs, så intet brænder fast i bunden, men gør det med venlig hånd, så buco’erne ikke går i stykker.
  • Server med ris, kartoffelmos flute, eller salat




  •  
    Endnu en opskrift med fisk......ja jeg ved det, men se det fra en positiv side, du kommer til at elske retter med fisk :-)
    For mange år siden da jeg var ude at sejle med skoleskibet "Fulton" (det var en oplevelsestur med Folkeskolen) stod jeg og lavede fiskefrikadeller til den helt store guldmedalje - jeg var teenager og madlavning sagde mig absolut ingen ting. Der var høj bølgegang og da vi skulle til at spise, havde jeg bare ikke lyst til fiskefrikadeller.....og sådan gik det i ca. 16 år.  Indtil jeg løb ind i en opskrift der ligner den nedenunder.
    1 kg hvid fisk der er hakket
    (Jeg bruger Pegasus, torsk, fladfisk enten for sig eller blandet)
    300 g røget bacon som ligeledes er hakket
    2 store løg som også er hakket
    4 spsk. kartoffelmel
    2 æg
    1 stort bundt dild, eller anden krydderurt f. eks. kørvel eller persille
     Salt samt citronpeber

    Hvis du ikke har hakket fisk, løg og bacon så start med at køre det igennem en kødhakker.
    Hak dild eller anden krydderurt.
    Kom nu alle ingredienser i en skål og rør farsen godt rundt.
    Lad den stå og trække på køl i 15-20 minutter.

    Steg dellerne i 4-5 minutter på hver side eller til de har en kernetemp. på min 75 grader

    Server med hollandaise, nye kartofler & råkostsalat.

     
    Hollandaise sovs:

    Opskriften her er den nemmeste jeg nogensinde har
    prøvet! Mange er bange for at sovsen skal skille, jeg har lavet den mange
    mange gange og det er ikke sket for mig endnu. 
    Det er også
    en gammel opskrift som jeg har fundet i min mands fasters opskriftshæfte fra
    1964, så pas godt på den derude.

    100 g smør
    4 past. æggeblommer
    1 dl fiskesuppe eller bouillon
    Frisk presset citronsaft ca. 2 spsk.

    Smelt smørret over svag varme og afkøl det
    igen
    Rør en æggeblomme i af gangen i det kolde bløde
    smør
    Hæld fiskesuppen i under piskning. Tænd nu for kasserollen
    til ganske svag varme og pisk uafbrudt i sovsen til den er jævn & let
     
    Når vi er ude at rejse, tager vi gerne på KFC og spiser. Maden er velsmagende og findes ikke mange steder i Danmark. I dag da jeg havde taget kyllingebryster ud af fryseren kom mig og min mand til at tænke på KFC mad, det er også snart sommerferie, derfor også denne tanke.
    Jeg har nævnt at jeg kan lide at lave mad som man kan købe "i byen" derfor kommer min opskrift og version af hvordan man laver velsmagende kylling som hos "KFC".
    500 g kyllingebryst skåret i mindre stykker, eller underlår eller vinger
    1 æg
    ½ dl mælk
    5-6 store spsk. hvedemel kommes i en frysepose og  blandes med ½ tsk. salt, samt peber & cayennepeber efter smag
    Knust cornflakes

    Pisk æg og mælk sammen i en skål og kom kyllingestykkerne heri.
    Kom dem herefter i posen med mel og krydderier, luk for posen og vend den godt rundt så melet fordeler og sætter sig på kyllingerne.
    Læg kyllingestykkerne på en tallerken/bagepapir eller lign. og lad dem stå tildækket i 10 min så melet kan tørre lidt.
    Læg herefter kyllingestykkerne i æggeblandingen og vend dem i cornflakes.

    Steg dem i friture eller i en gryde med olie i 8 min for bryststykker og vinger, samt 12-15 min for underlår. Server med fritter, salat, flutes eller lignende.