Picture
Szaszłyk er fantastiske grillspyd som er meget populære i Polen. De serveres overalt, og man spiser dem med en bolle og sennep til. Vi skal have dem i dag da December ellers er en måned hvor der ikke sparres på hverken smør, fløde eller kalorier. Det er faktisk en lettere ret i det den skal serveres med fulte og salat, og steges i oven og ikke på panden.

Szaszłyk kan tilberedes af alt slags kød, men man skal være opmærksom på at det skal være kød som nemt bliver mørt. Man kan bruge fjærkre, svinemørdbrad, og  nakkesteg fra gris.

Mine her er lavet i ovnen, da jeg ikke har en grill de kan rotere i, og så var lysten til at starte grillen heller ikke stor i dag.

Jeg har til denne portion brugt:

1 nakkesteg skåret i tern
2 dl olie
God grill krydderi eller en anden krydderiblanding man kan lide
3 løg
2-300 gr røget bacon
1 peberfrugt
Bambusspyd

Start med at marinere dit kød, det skal gerne stå og trække i 3-4 timer gerne natten over.
Læg dine bambusspyd i et fad med koldt vand, og lad dem trække i en halv times tid, på denne måde får de suget vand til sig og brænder ikke på grillen eller ovnen.
Skær løg i både
Bacon og peberfrugt i tern

Start med at komme peberfrugt på, dernæst kød, bacon, løg o.s.v.
Bages i ovnen ved 175ºC i ca 1 time mens spyddene vendes af og til.
Det er vigtigt ikke at stege det for hårdt, da kødet ellers vil blive tørt og kedeligt.

Her et billede af hvordan de normalt bliver tilberedt. Det foregår over en stor grill med kæmpe grillsyd som roterer heletiden, og hvis man er
kødspiser med et stort K så er smagen himmelsk!!(Se billedet længere nede)

Picture
På billedet ses de store grille som spyddene bliver tilberedt på. Hvem kan gå forbi dette?? (Kilde: Szaszlyk Pobierowo)



Hvem kan gå forbi sådan et bjerg af store lækre spyd?



Leave a Reply.