Picture
I dag skulle jeg afprøve min "mosters" opskrift på disse kyllingelår. Opskriften hører til kategorien:

"Tidskrævende og lidt svær" men resultatet er nam nam når man er færdig og skal sætte dem til livs :-)








10 store kyllingeunderlår
1 bakke champignoner
300 g hakket skinkekød
1 stort bndt. persille
1 stort løg
salt, peber, paprika og karry
15 g smør 

Picture
Start med at trække skindet ned, så kødet er blottet skindet må ikke gå i stykker.
Pil så kyllingekødet af knoglen og hak det i en kødhakker. Den knogle som er tilbage skærer du væk.
Nu skulle du gerne have en kølle med skind, som kan fyldes op igen med dejlig kødfars.

Champignoner ristes på en pande med smør til de er gyldne og kommes i en skål, persillen og løget hakkes fint og kommes også i skålen,det hakkede kyllingekød, skinkekød samt salt,peber, og karry kommes ligeledes i skålen og røres sammen. Smages til og kommes i de tomme "køller".
"Køllerne" drysses med paprika og steges i ovnen ved 180 grader i 45-60 min.
Serveres gerne med en god salat og flutes til.
De er også velegnede til ta´selv bord





 
Sushi er jo blevet så populært! Jeg må tilstå at det ikke rigtig siger mig noget! Jeg kan godt lide ris og fisk men hver for sig -tilgengæld er min børn helt vilde med Sushi(!!)Det er også derfor jeg godt kan lide at overraske dem fra tid til anden. Disse billeder er taget sidste år, det var første gang jeg skulle lave Sushi everrrr! Jeg afprøvede kunsten at lave ruller (Maki), in-side-out (Uramaki), og Nigiri.
Og jeg må sige at jeg er stolt af resultatet. Det er faktisk meget nemmere end man tror, og det som tager tid er faktisk at snitte alle de grønsager, stege rejerne i pankorasp, lave en krabbesalat, osv osv.

Det vigtigste er risen da det er den som er hovedingrediensen!
Jeg køber Sushi ris hos en asiatisk købmand- det er meget billigere end hvis vi skulle købe det i alm. supermarkeder. Jeg koger den efter anvisningen på pakken.
Når risen er kogt kommer jeg den i en glasskål. Dette er meget vigtigt!!! Hvis den forbliver i gryden siges der at den får en bismag af metal, ligeledes bruger jeg en plastik ske til at vende risene rundt med i skålen.

Risvinseddike:
Når risene har svalet lidt af i skålen blander jeg :
4 spsk japansk risvinseddike
2 spsk. sukker
½ tsk salt

Opvarm eddike, salt og sukker i en gryde. Det må ikke koge. Rør rundt indtil sukker og
salt er opløst. Afkøl herefter blandingen.

Når risene er lidt afkølede kommer jeg halvdelen af risvinseddiken i og vender det hele rundt. Dernæst lægger jeg et vådt viskestykke hen over risene og lader det stå indtil det bliver næsten helt koldt og kommer så resten af risvinseddiken i. Og så er vi ellers klar til at lave Sushi.

Velbekomme :-)

 
 
Picture
Kagen er rigtig lækker en sommer eftermiddag til kaffen eller som dessert hvis man skal have gæster. Den er selvfølgelig bedst & billigst at lave når det er sæson for frugterne. Men jeg havde en masse marcipan tilbage som skulle bruges.
Den kan være lynhurtig at lave idet det hele kan købes "færdigt" - eller også kan man kræse for sine gæster.

Ingredienserne er følgende:
1 pk Mørdej a 300 g
1 pose ODENSE færdigt Kransekagemasse eller noget tilsvarende
200 g kagecreme
Friske bær

Mørdej:
300
g hvedemel
150 g stuetempereret smør
100 g flormelis
1 æg (str. L)

 Ælt alle ingredienserne hurtigt sammen til en ensartet mørdej. Stil mørdejen koldt
  i ½ time inden udrulning. Rul mørdejen ud og kom den i en tærteform. Forbag den i 7 min ved 220ºC.
Kransekagemassen sprøjtes som dråber oven på og tærten bages færdigt 8-9 min ved 220ºC.
Kagen afkøles og fyldes med kagecreme og pyntes med frisk frugt efter ønske.

Kagecreme:

Hvis du godt kan lide en god kagecreme- og gider bruge lidt tid på den så er den
her virkelig god! Min yndlings og i øvrigt den eneste jeg bruger!!

1 æg
1 blomme
50 g sukker
25g maizena
Korn af 1 stang vanilie
5,7 dl Sødmælk
1,5 dl fløde pisket til blødt skum

Rør maizena ud i mælken, og kom alle de øvige ingredienser i gryden.
Rør konstant i gryden mens det koger op.
Koges til min 82ºC fordi her bruges alm. æg)
Cremen hældes i en skål, og afkøles helt
Den piskede fløde vendes i cremen og der smages til med evt sødestof.

Denne creme kan bruges i lagkager ( blot lidt mere maizena i)eller i triflier m.m. Vanilien kan erstates af essenser med anden smag. Den kan også tilsættes frugtfarve for mere sjov :-)