Sushi er jo blevet så populært! Jeg må tilstå at det ikke rigtig siger mig noget! Jeg kan godt lide ris og fisk men hver for sig -tilgengæld er min børn helt vilde med Sushi(!!)Det er også derfor jeg godt kan lide at overraske dem fra tid til anden. Disse billeder er taget sidste år, det var første gang jeg skulle lave Sushi everrrr! Jeg afprøvede kunsten at lave ruller (Maki), in-side-out (Uramaki), og Nigiri.
Og jeg må sige at jeg er stolt af resultatet. Det er faktisk meget nemmere end man tror, og det som tager tid er faktisk at snitte alle de grønsager, stege rejerne i pankorasp, lave en krabbesalat, osv osv.

Det vigtigste er risen da det er den som er hovedingrediensen!
Jeg køber Sushi ris hos en asiatisk købmand- det er meget billigere end hvis vi skulle købe det i alm. supermarkeder. Jeg koger den efter anvisningen på pakken.
Når risen er kogt kommer jeg den i en glasskål. Dette er meget vigtigt!!! Hvis den forbliver i gryden siges der at den får en bismag af metal, ligeledes bruger jeg en plastik ske til at vende risene rundt med i skålen.

Risvinseddike:
Når risene har svalet lidt af i skålen blander jeg :
4 spsk japansk risvinseddike
2 spsk. sukker
½ tsk salt

Opvarm eddike, salt og sukker i en gryde. Det må ikke koge. Rør rundt indtil sukker og
salt er opløst. Afkøl herefter blandingen.

Når risene er lidt afkølede kommer jeg halvdelen af risvinseddiken i og vender det hele rundt. Dernæst lægger jeg et vådt viskestykke hen over risene og lader det stå indtil det bliver næsten helt koldt og kommer så resten af risvinseddiken i. Og så er vi ellers klar til at lave Sushi.

Velbekomme :-)

 



Leave a Reply.