Picture
Denne opskrift fandt jeg på en pizzamelspakke engang for meget lang tid siden - og når vi skal have pizza så er det udelukkende den opskrift jeg bruger. Den er god om det er hvedemel eller pizzamel jeg bruger. Der bliver til 2 pizzaer af denne opskrift som svarer til den størrelse en pizzasten er i. Dejmæssigt passer det meget godt til 4 personer.

500 g mel
35 g gær
3-3½ dl vand
1½ spsk. god olie
1½ spsk. salt
Opløs gær i håndvarmt vand. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen og ælt den godt. Jeg bruger en røremaskine med en dejkrog. Dejen får lov til at køre på laveste hastighed i ca. 4-5 min til den er glat og smidig.
Lad dejen hæve i 30 min eller stil den i køleskab indtil du skal bruge den. Rul dejen ud og læg dit yndlings fyld på den.
Jeg bruger en kagerulle af marmor når jeg skal have en tynd pizzadej.

Hvad tomatsovs angår er jeg nok det dovneste menneske i hele verdenen- jeg bruger viiiirkelig en meget nem løsning her, og det er fordi at den smager rigtig godt syntes jeg, den er tyk så den ikke flyder ud og så har den, den meget kraftige smag af tomat som jeg kan rigtig godt kan lide.


Når den er på tilbud koster den kun 5 kr. så det kan ikke betale sig at lave den selv, da smagen her - taget i betragtning det er en færdigvare- faktisk er fantastisk. Så nu er det kun at kommes ost på og din yndlingsfyld. På billedet nedenunder er det en kyllingekebab pizza, som efter en tur i ovnen er blevet piftet med salat & agurk & hvidløgsdressing
Og her billedet af en skinke& ost pizza på grillen lavet på den indirekte grill metode. Billedet er taget før pizzaen er helt færdig:
Pizzaerne er blevet bagt på pizzasten enten i ovnen eller på grillen i 15-20 min ved meget høj varme. Pizzastenen forvarmes ved 250 grader (ovn) grill (meget høj varme) i 20 min ca.
Velbekomme :-)



Leave a Reply.