Picture
Denne her er for dem som kan lide is i alle former og afskygninger. Den er frisk, sød og cremet. Kontrasten mellem isen og den lune blommekompot er super lækker. Server den for dine gæster efter en vellykket grill-aften og du vil blive husket for din kreativitet                






ISCREME:
400 ml kokosmælk (= 1 dåse, gerne økologisk)
4 dl økologisk sødmælk
Korn og bælg af 1 stang god vanilje
250 g rørsukker

BLOMMEKOMPOT:
75 g rørsukker
¾ dl vand
1 stang kanel
 ½ vaniljestang
200 g blommer uden sten, delt i kvarter

Kom alle ingredienserne til iscremen i en gryde, og lad det koge op. Rør i massen, så
rørsukkeret opløses. Tag det fra varmen. Lad massen køle helt af. Fjern
vanillebælgen. Kør isen i ismaskine, eller kom den i en 1-liters brødform. Sæt
den i fryseren. Pisk godt rundt i isen hvert 20. minut tre gange.
Kog lagen af sukker, vand, kanel, vaniljekorn og vaniljebælg, til den er som tyk sirup.
Vend blommerne i, og lad det koge let op; tag det fra varmen. Fisk vaniljebælgen
op.
Servér isen med lun blommekompot.




Leave a Reply.