Picture

 I dag skulle vi have ovn-mad og når ovnen var tændt kunne jeg lave også lave en hurtig æblekage til aftenkaffen. Den er billig og nem at lave. Billedet af kagen er inden den har været en tur i ovnen.

Opskriften kommer her:

Smuldredej:
3 dl hvedemel
200 g smør
100 g sukker

Fyld:
1 kg æbler
2 store tsk sukker
2 tsk kanel

Tænd ovnen på 175°, og smør et ildfastfad med smør.
Smuldr mel og smør i en skål. Tilsæt sukkeret og bland det godt sammen. Dejen skal ikke hænge sammen.
Skyl og skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i tynde både og læg dem i det smurte fad.
Bland sukker og kanel og drys det mellem æblerne.
Dæk æblerne til med smuldredejen og bag kagen i ovnen i ca. 45 min.

Tips: Hakkede nødder kan kommes på kagen eller drysses i dejen.
Creme fraiche rørt op med sukker og vanilje er rigtig god hertil.




Leave a Reply.