Endnu en opskrift med fisk......ja jeg ved det, men se det fra en positiv side, du kommer til at elske retter med fisk :-)
For mange år siden da jeg var ude at sejle med skoleskibet "Fulton" (det var en oplevelsestur med Folkeskolen) stod jeg og lavede fiskefrikadeller til den helt store guldmedalje - jeg var teenager og madlavning sagde mig absolut ingen ting. Der var høj bølgegang og da vi skulle til at spise, havde jeg bare ikke lyst til fiskefrikadeller.....og sådan gik det i ca. 16 år.  Indtil jeg løb ind i en opskrift der ligner den nedenunder.
1 kg hvid fisk der er hakket
(Jeg bruger Pegasus, torsk, fladfisk enten for sig eller blandet)
300 g røget bacon som ligeledes er hakket
2 store løg som også er hakket
4 spsk. kartoffelmel
2 æg
1 stort bundt dild, eller anden krydderurt f. eks. kørvel eller persille
 Salt samt citronpeber

Hvis du ikke har hakket fisk, løg og bacon så start med at køre det igennem en kødhakker.
Hak dild eller anden krydderurt.
Kom nu alle ingredienser i en skål og rør farsen godt rundt.
Lad den stå og trække på køl i 15-20 minutter.

Steg dellerne i 4-5 minutter på hver side eller til de har en kernetemp. på min 75 grader

Server med hollandaise, nye kartofler & råkostsalat.




Leave a Reply.