Denne her kage minder meget om en drømmekage- bare med hindbærmarmelade, og så er den meget meget lækker og fluffy. Opskriften er nem at gå i krig med og er du ikke den store bager vil den lykkedes alligevel. Den er super god til forældrekaffen i børnehaven eller skolen, eller til et hvilket som helst andet arr. da den bliver bedre af at stå 1 -2 dage ( hvis man kan holde fingrene fra den så længe)

Pisk 3 æg skummende med 375 g sukker. Vend forsigtigt 225 g mel og 3 tsk bagepulver i skiftevis med 2 dl koldt vand.
Fordel dejen i en 25x30 cm smurt bradepande beklædt med bagepapir og bag den i den nederste halvdel af ovnen ved 175 grader i ca 25 min. Tag kagen ud af ovnen og fordel et godt lag hindbærsyltetøj eller marmelade over kagen.

Bland 75 g smør, 150 g sukker, 2 æg, 3 tsk vaniljesukker og 225 g kokosmel i en gryde og varm det sammen. Må ikke koge!!! Fordel kokosblandingen over hindbærlaget. Stil atter kagen i ovnen ved 200 grader til overfladener gylden 12-15 min.
Kagen er fryseegnet, og efter min mening ikke ret dyr at lave.

 
Picture

Jeg har en gammel støbejernsgryde som jeg bruger til gryderetter tilberedt på grillen. Der findes mange smarte gryder på markedet i dag til mange mange penge, men hvorfor købe sig fattig når man kan finde noget brugbart i sine gemmer eller på et loppemarked.

Til gryderetter lavet på grillen bruger jeg noget kød som gerne må have lang tilberedningstid, da man får en rigtig god smag frem ud af kødet. Det kan være nakkesteg, oksekød eller kalvekød.

Til retten her, som vi havde til 2 dage er der brugt:



700 g kød i tern, her har jeg brugt kalvekød - men jeg har lavet retten med svinekød også.
1 bakke champignoner på 400 g skåret i kvarte
2 ds hakkede tomater
2 løg skåret i tern
½ tsk røget paprika
salt & Peber
4 spsk olie ca
Endvidere:
1 ds majs
1/4 l piskefløde

Tilbehør kogte ris & salat

Start med at fylde 3/4 rør med kul og tænd for dem. Gryderetten skal tilberedes på den cirkulære metode. Hvis du ikke ved hvad det er, kan du læse mere om det længere ned på siden her.
Kom gryden på risten, hæld olien på og lad den stå i et par minutter. Brun kødet, tilsæt alle de øvrige ingredienser- undtagen majs og fløde!-og lad det stå og simre i 45 min mens du rører i det af og til. Låget på grillen skal være på mens gryderetten simrer.

Når kødet er mørt, efter de ca. 45 min tilsætter du majs & fløde. Mens retten simrer det sidste stykke tid koger du ris i mellemtiden. Når risene er kogte så er retten færdig:-)

Det smarte & gode ved denne ret er at der slet ikke skal bruges meljævning!! Den bliver dejlig tyk fordi den står og simrer over den meget intensive varme. Jeg vil nemlig gerne undgå stivelse i så mange retter som muligt. Derfor spiser jeg den også kun med salat mens resten af familien også guffer ris i sig.

Jeg bruger også røget paprika i retten- og det er fordi jeg rigtig godt kan lide den smagen den giver. Jeg bruger Morten Heibergs, men andre mærker kan også bruges.

Den cirkulære grill-metode
Den cirkulære metode er en anden variation af den indirekte metode.
Den går ud på at du placerer de varme briketter i en
ring langs kanten af grillen
hele vejen rundt. Derved får du et meget
stort areal, som ikke ligger direkte over varmen. Her på billedet, som er tyvstjålet,  tilberedning af en pizza.

 
Jeg havde 4 bananer der enten skulle ende som banan-kage, eller som grillede bananer, og jeg valgte det sidste.

Det er en utrolig nem dessert der passer sig selv på grillen. Til 4 pers brugte jeg:

4 bananer
4 skiver hjemmelavet is, men en hvilken som helst is kan bruges (opskriften på min kommer senere)
4 tsk brun farin
2 tsk god whisky
Choko og karamelsauce

Bananerne lægges på grillen. De må godt ligge der i god tid. Vores "hyggede" sig i eftervarmen i 35 min med låg på.
De lægges på en tallerken snittes på langs og fyldes med, farin, whisky og is. Toppes med sauce eller flødeskum, og nydes varme.
Kan pyntes med anden frisk frugt som jordbær eller blåbær
 
Picture


Jeg har før skrevet om grillspyd (Szaszlyk) på min blog, hvor jeg lavede dem i ovnen, men nu da jeg har fået en Rotisserie, så skulle opskriften da lige afprøves her :0)
Og jeg kan kun sige, at det smagte fantastisk med en god salat og grovflutes til.
 




Jeg har til denne portion
brugt:

1 nakkesteg skåret i skiver
4 dl olie
3 spsk Sweet Sue BBQ fra Mill&Mortar
4 løg
2-300 gr røget bacon
Spyd

Start med at skære og marinere dit kød, det skal gerne stå og trække i 3-4 timer gerne natten over. Dette gøres ved at man blander BBQ krydderi med olien. Jeg har til denne brugt Sweet Sue BBQ fra Mill&Mortar. 

Fyld 3/4 rør op med kul og start dem op.

Kom det marinerede kød på spydet, dernæst bacon, og løg. Gentag indtil spydet er helt fyldt op.
Fordel kul i to kulbakker og grill kødet i ca 1½ time mens spyddet roterer heletiden. 

Det er vigtigt ikke at stege det for hårdt, da kødet ellers vil blive tørt og kedeligt. Varmen kan reguleres med det nederste spjæld i bunden. 

Picture






Mill & Mortar er et dansk brand, der på ganske får år har skabt stor succes i specialhandlen. De tilbyder kvalitetskrydderier til den kræsne forbruger.

Krydderier fra Mill & Mortar er i en klasse for sig. Når man tager låget af dåsen, kommer der en helt anderledes frisk duft, end der gør på de krydderier man normalt har i køkkenet. 
Den kedelige lugt af gamle krydderier findes ikke her, og krydderiet dufter varmt og som om det er nymalet. Krydderiet kan også  "rubbes" direkte på kødet uden brug af olie.

 
I dag skulle grillen luftes for 1. gang i år, og holda da k........ det var lækkert. Jeg har været så heldig at få en Weber Rotisseri i fødselsdagsgave, og nu kunne jeg ikke vente længere på at lave min grill-kylling!! Resultatet blev fantastisk!!!!

Start i god tid, da kyllingen gerne må marinere i køleskabet i mindst 4 timer

Jeg brugte til 4 pers:

1 Grillkylling på 1400 g
4 spsk All-round krydderi
4 spsk olie
1 stor frysepose.

Olie & krydderi blandes i en lille skål.
Kyllingen vaskes og tørres af i køkkenrulle og kommes i fryseposen. 
Hæld nu olie/krydderi blandingen over kyllingen og luk for fryseposen.
Lad kyllingen marinere i mindst 4 timer, mens du af og til vender posen.

Kom kyllingen på spyddet og steg det ved inddirekte varme i ca 1 time eller til en   kernetemp. på 75 grader.

Til kyllingen fik vi Amerikansk pastasalat, som er absolut en af mine favoritter, skulle du derude sidde og tænke at du har en opskrift på pastasalat som er endnu bedre, hører jeg hellere end gerne fra dig. Opskriften på Amerikans pastasalat kommer her:

Amerikansk pastasalat:  
3 l vand + 1 tsk salt
1 tsk olie
250 g pasta sommerfugle eller piber
300 g frosne ærter
1 knsp salt
1 knsp sort peber
1 ds ananas i stykker
250 g bacon ( kan udelades)
200 g mayo (Hellmans selvfølgelig)
3 spsk citronsaft
3 spsk ananassaft
3 spsk mælk
1 tsk god karry

Kog pastaen efter anvisningen på pakken, hæld den i en sigte, tilsæt de frosne ærter og lad den køle af.
Mayonnaisen røres med citronsaft, ananassaft, mælk, karry og salt og peber.
Den afkølede pasta blandes med en håndfuld ananasstykker og dressingen. Den dækkes til og stilles koldt i 1 time.
Ønskes bacon i steges denne så den er sprød og knuses over salaten inden servering.
 
En anderledes men spændende forret. Det søde går rigtig godt i spænd sammen med det bitre. En forret som ikke skal serveres i store mængder -men er meget delikat.
Den kan med stor fordel laves dagen i forvegen - det bliver den faktisk bedre af. Jeg serverede den for mine "gamle kollegaer" i dag, og de var meget postitivt overrasket. Opskriften er til 4 pers.

4 stk fersk laks
1 mellem fennikel, eller 2 små
2 usprøjtede appelsiner
½ l appelsinjuice
Ca. 3 spsk honning

Fennikel snittes fint, appelsinerne skrælles (HUSK at gemme skrællen)og presses for saften. Skrællen fra appelsinerne snittes fint.
Fennikel og appelsinskrællen koges ved svag varme i saften/ juicen og honningen i ca 30 min, der skal stadig være bid i fenniklen, og saften det koges i skal være meget sød, derfor har jeg angivet mål for honning i ca. da der er meget forskel på hvilken honning man bruger.
Det hele stilles derefter til afkøling. (Lage og fennikel/appelsin)

Laksen dampes i 10 min. i en gryde med lidt vand, citronskiver, 1 dl hvidvin, og 4 laurbærblade. Tages op til afkøling og sættes på køl.

Sennepssovs: ( SKAL laves dagen i forvegen)
2 spsk sennepsfrø
4 dl creme fraiche 18%
1 spsk dijonsennep
Salt & peber

Giv sennepsfrø et opkog i koldt vand tre gange.
Rør creme fraiche med sennepen og tilsæt de kogte frø, smag til med salt&peber og lad det trække til næste dag.

Det er absolut ikke en dressing man skal lave 10 min før gæsterne kommer!! Sennepsfrø suger væden fra creme fraichen i løbet af natten så der kommer "bid" i dem,  og det er det som gør dressingen til denne forret unikt!

Læg en lille håndfuld afdryppet fennikel/appelsin på en tallerken, dernæst laksen og til sidst dressingen. Serveres med en god flute til.

Retten er lidt tidskrævende men - flot, anderledes og super lækker!
 
Vi har været på Lørdags-Cruise til Stavanger. Februar måned har været præget af vores datters 18 års fødselsdag samt min egen fødselsdag, derfor syntes jeg turen var velfortjent! Vi var afsted sammen med min gamle barndomsveninde og hendes mand. Inden turen gjorde vi lidt sjov med at det kunne være fedt hvis det gyngede vildt meget - og jeg må sige at vi fik noget for pengene!!

Turen varede 2 timer mere pr. vej pga. 5 meter høje bølger. Jeg har ikke noget i mod at det gynger men jeg må sige at det var tæt på at jeg blev i min køje og gik glip af den skønne aften buffet!! Heldigvis kom vi i havn og der kom meget ro over båden.
Picture
Her er aftenens tallerken - bestående udelukkende af fisk. Jeg æælsker fisk!!

Læg mærke til rejesalaten i venstre side af tallerkenen. Den var SÅ lækker at den må jeg simpelthen prøve at lave i løbet af foråret. Jeg kan fortæle at den er lavet med spidskål, agurker, gulerødder, tomater rejer og dild.

Krabbekløerne har jeg aldrig smagt før- og jeg må sige at det er heller ikke sidste gang jeg sætter tænderne i disse.
Man spiser kløerne ved at brække dem i stykker med en nøddeknækker og smagen er mild og henad hvid fisk, det var meget lækkert.

Her udsigten fra færgen
Stavanger havn
 
Disse chokolade muffins er rigtig lækre, om de har været en tur i fryseren, eller om de har stået tildækket på køkkenbordet i et par dage. Det færdige resultat giver nogle store, bløde, og saftige muffins- lidt a la dem man kan få på cafeér i dag.

12-14 stk

250 g mel
1 tsk natron
250 g sukker
50 g kakao
1 tsk vaniljesukker
1 1/4 dl mælk
1 dl margarine
2½ dl yoghurt
1 æg
100 g hakket chokolade 70%

Tænd ovnen på 200 grader. Blan de tørre ingredienser i en skål med 2/3 af den hakkede chokolade.
Bland de våde ingredienser i en anden skål og pisk kort med et piskeris til massen er ensartet. Hæld den flydende masse i skålen med de tørre ingredienser og fold dem sammen indtil melet er lige akkurat gennemvædet. BRUG IKKE ELPISKER!!
Smør muffinsforme med margarine og fordel dejen med en ske ( hullerne må højst være 2/3 fyldt)Drys lidt chokolade i midten.
Jeg sætter de fyldte muffinsforme i yderligere en form som denne (www.emmers.dk) og bager dem i 13-15 min i varmluftsovn.

Pynt dine muffins med forskelligt frosting. Disse på billedet er pyntet med flødeskum på dåse med et kirsebær på toppen. Men de er så flotte og gode at de slet ikke behøves at blive pyntet.
 
Dessert til 4
3 blade husblas
½ l Karolines Piskefløde 38%
korn fra 1 stang vanilje
2-3 spsk flormelis
Skal af 1 usprøjet citron
2 spsk citronsaft

Læg husblas i blød i koldt vand i 10 min. Pisk fløden let og tilsæt vaniljekorn,
sukker, citronskal og -saft. Træk husblassen op af vandet med det vand, der
hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad, eller microovnen i ca 30 sec eller til det er helt smeltet og bobler i kanten. 
Kom husblassen hurtigt i massen under omrøring og fordel citronmoussen i
4 portionsglas og stil dem koldt indtil serveringen.   
                          

 



 
Picture
Disse bliver rigtig tykke og lækre. 
Dejen skal være godt tyk, men heller ikke for tyk, det er om at finde en 
middelvej. Den skal dog være så tyk at den ikke løber ud når den hældes på en pande. Disse kan fryses hvis du lægger madpakkepapir i mellem inden frysningen.


2 spsk. sukker
1½ tsk. salt
375 g mel
6 tsk. bagepulver
3 æg
3 3/4 dl kærnemælk evt. mere
Neutralt olie


Sigt alle de tørre ingredienser i en skål og lav en lille fordybning i det. 
Tilsæt æg, kærnemælk og pisk godt med en elpisker. Vurder nu om dejen er for tyk eller om den skal have mere kærnemælk.
Det er vigtigt at der piskes ret kraftigt med el piskeren, så der piskes noget luft 
ind i dejen. Smelt ganske lidt fedtstof på en slip-let pande og kom dejen på i 
små klatter (jeg kan have 3 ad gange på min stegepande). Steg ved ikke alt for 
høj varme og vent med at vende pandekagerne til dejen er lidt fast i det.
De skal gerne ligesom hæve op, så de bliver tykke og lækre.
Server med lun ahornsirup, frisk frugt.